Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), Kolding/folketingsmedlem.
Når vi bliver syge, går vi til læge uden at tage kreditkortet frem. Brækker vi et ben, bliver vi opereret uden at skulle frygte regningen. Men knækker vi en tand eller får et hul i tanden, stopper hjælpen.
Her betaler danskerne stadig langt det meste selv. Dermed afhænger sundhed i munden og tænderne i praksis af pengepungen. Og konsekvensen er tydelig. Den sociale ulighed i tandsundhed vokser, og mange mennesker udskyder eller dropper tandbehandling, fordi de ikke har råd eller frygter regningen. Det skal vi lave om på.
40 procent af dem, der årligt tjener op til 199.000 kroner, har undladt at gå til tandlægen på grund af økonomi. Tjener man over 400.000, er det kun 19 procent, der har fravalgt tandlægen.
1) Derfor er vi ved at skabe et A og B hold, når det kommer til tandsundhed. Vi ved i dag mere om sammenhængen mellem tandsundhed og resten af kroppen. Bl.a. har børn med dårlig tandsundhed markant højere risiko for hjerte-kar-sygdomme senere i livet.
2) Tænderne kan dermed ikke adskilles fra resten af kroppen. Derfor er det også svært at forklare, hvorfor tandpleje stadig behandles som en privat udgift.
Jeg vil arbejde for, at tandpleje bliver en del af vores fælles velfærd. Økonomi skal ikke afgøre, om man kan få den behandling, man har brug for – sundhed skal ikke afhænge af, hvad der står på kontoen.
Tænder er en del af kroppen, og derfor skal tandpleje være en del af vores velfærd.
