Skip to main content

Kolding Netavis

For mig kommer børnene først

Elo Christoffersen
Iben Lehmann Rasmussen (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), Kolding/formand for Børn, Skole og Familie.

Det enkelte barn skal have det rigtige tilbud og den rette støtte. Samtidig har vi et ansvar for at indrette økonomien, så den hænger sammen – også på længere sigt.

Siden tildelingsmodellen på skoleområdet blev indført, har den været diskuteret og kritiseret fra mange sider. Derfor har det hele tiden været planen, at modellen skulle evalueres. Og for udvalget har det været vigtigt at sende evalueringen bredt i høring, så vi får så mange erfaringer og perspektiver med som muligt.

Nu er høringen åben, og jeg håber, rigtig mange vil bruge den.

For hvis en evaluering skal give mening, skal vi også være reelt åbne over for, hvad den viser. Vi skal finde ud af, hvad der virker. Hvad der skal justeres. Og hvad der måske helt skal kasseres.

Nogle mener, at modellen skal væk. Andre mener, at der er elementer, vi bør holde fast i. Derfor har vi brug for erfaringerne fra skolerne, medarbejderne, forældrene, skolebestyrelserne og de faglige organisationer.

For mig er udgangspunktet egentlig ret enkelt: En model er ikke et mål i sig selv.

Hvis noget ikke virker, skal vi turde ændre det. Hvis noget har utilsigtede konsekvenser, skal vi rette op på dem. Og hvis noget faktisk virker, skal vi være kloge nok til at holde fast i det.

Det er også vigtigt at se på, om de bekymringer, der blev rejst fra begyndelsen, har vist sig at holde stik.

Men evalueringen skal også hjælpe os med det næste spørgsmål:

Hvad gør vi så? Høringsfristen er 15. september. Brug den.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: