Skip to main content

Kolding Netavis

17 bilister taget for tætkørsel i Trekantområdet

Elo Christoffersen
112
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag motorvejskontrol i Trekantområdet. 17 bilister blev taget for at køre for tæt på forankørende.

TREKANTOMRÅDET: Politiet slog til på motorvejen i Trekantområdet torsdag.

Torsdag gennemførte Sydøstjyllands Politi en motorvejskontrol i området. Fokus var på tætkørsel, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tre personer fik en betinget frakendelse af kørekortet for tætkørsel. 14 andre fik et klip i kørekortet for samme forseelse.

-Vi oplever desværre, at folk kører alt for tæt på vejene. Det er simpelthen farligt at køre helt tæt på andre bilister. Det er det, der giver de grimme uheld, fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

Han opfordrer alle til at øge afstanden til den forankørende.

Kontrollen afslørede mere end tætkørsel.

Syv personer fik bøder for at køre for stærkt. En af dem fik desuden en betinget frakendelse af kørekortet. Fem personer fik et klip i kørekortet for at bruge mobil under kørslen. Derudover blev der uddelt bøder for diverse fejl og mangler.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.