Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), Kolding / borgmesterkandidat.
Kolding skal være en kommune, hvor ingen efterlades alene med problemer, der er for tunge at bære selv. En kommune, hvor værdighed og fællesskab ikke er pynt i en tale, men et fælles ansvar.
Valgkampe har deres egne logikker. Der tales om asfalt, skattetryk, udviklingsplaner og slogans. Men midt i støjen er der ét område, der næsten ikke fylder – selvom det fylder allermest for de mennesker, det handler om: socialområdet.
Vi taler alt for lidt om mennesker med handicap og deres pårørende. Om hvor vigtigt det er, at vores by, vores institutioner og vores boligområder indrettes med universelt design, så alle kan deltage på lige vilkår. Tilgængelighed er ikke luksus – det er frihed, selvstændighed og lige muligheder.
Alt for sjældent taler vi om behovet for flere billige boliger, også de skæve. Boliger, der giver mennesker et sted at finde stabilitet og ro, når livet er væltet. Vi taler heller ikke nok om børnefattigdom, hjemløshed, ensomhed og mental mistrivsel. Om familier, der må vende hver en krone for at få varme, mad og hverdagen til at hænge sammen. Om børn, der møder i skole med ondt i maven – ikke over lektier, men over økonomisk utryghed.
Samtidig mangler vi en ærlig samtale om konsekvenserne af reformerne – og om hvor svært det er at rekruttere socialpædagoger, SOSU’er og psykiatriske sygeplejersker. Menneskers virkelighed er kompleks. Derfor har vi brug for stærke, tværfaglige fællesskaber rundt om den enkelte.
Solidaritet begynder dér, hvor vi rækker ud og tager ansvar for hinanden. Også når det ikke er populært. I et ordentligt samfund bærer de stærkeste skuldre stadig de tungeste læs.
For det handler om mennesker. Og mennesker skal behandles ordentligt.
