Læserbrev af Kalle Busch, Kolding / sekretær i Faglige Seniorer (Kolding Lokalforening).
Regeringen har pludselig fundet den store pengepung frem til landets pensionister. Ikke fordi systemet endelig skal rettes op – nej, fordi der er valg i horisonten. Så får vi endnu en lille check, endnu et tilskud, endnu et “nu skal I også have lidt”-udspil. Det er næsten rørende, hvis man ikke kigger for nøje efter.
For sandheden er, at problemet ikke er manglen på små gaver. Problemet er, at pensionen reguleres to år for sent, så købekraften forsvinder, længe før reguleringen når frem. Det påpeger tre økonomer i Politiken og viderebragt i Faglige seniorers nyhedsbrev Nyt om Seniorpolitik (Torben M. Andersen, Michael Svarer og Marie Møller Kjeldsen), de kalder regeringens momsforslag både dyrt og ineffektivt og foreslår en langt enklere løsning: Brug det Pris og Lønskøn, staten allerede anvender på en række andre områder, så pensionerne følger den forventede lønudvikling i stedet for fortiden.
Jeg synes at ironien næsten er for tyk.
Hvis regeringen virkelig havde et stort hjerte for pensionisterne, kunne den have handlet:
• Da Fair Pension-forslaget blev behandlet i 2023 kunne i have stemt for og ikke imod.
• Da inflationen rasede, og pensionisterne tabte købekraft måned for måned, hvor var i da.
• Da råderummet voksede år efter år, uden at i fandt anledning til at bruge noget af det på at modernisere et forældet system.
Men nej. Først nu – hvor meningsmålingerne strammer til – er der pludselig råd til både checks og varme ord. Det er svært ikke at få den tanke, at omsorgen følger valgkalenderen mere end lønudviklingen.
Pensionisterne har ikke brug for lappeløsninger. De har brug for et system, der følger virkeligheden. Og det kunne regeringen have indført når som helst. Det kræver blot politisk vilje – ikke panik.
