Mindeord af Rasmus Kissow Holm, næstformand for Jels Vikingespil. Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om Lis Lynggaards død. Lis var med fra begyndelsen i 1977 og blev i sommer hædret som én af de otte frivillige, der har været med i alle 50 år.
JELS: Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om Lis Lynggaards død.
Lis har været en helt særlig del af Jels Vikingespil. Faktisk har hun været med helt fra begyndelsen i 1977 – og i sommer blev hun med rette hædret som én af de otte frivillige, der har været med i samtlige 50 år af vikingespillets historie.
Fra scenen til systuen
I de første år kunne man opleve Lis på scenen. Det første år spillede hun træl, og året efter var hun en af Godens hjælpere – de såkaldte ”røde”.
Allerede fra 1978 fandt Lis sin plads bag scenen på kostumeholdet. Det blev her, hun gennem årene kom til at lægge langt størstedelen af sine utroligt mange frivillige timer.
Systuen og kostumehuset var Lis’ hjertebarn.
Opbyggede kostumeafdelingen
Lis blev leder af kostumeafdelingen i slutningen af 80’erne, og med sit store engagement og sin enorme viden var hun med til at opbygge den kostumeafdeling, som gennem årene har været en vigtig del af Jels Vikingespil.
Hun havde et imponerende netværk af mennesker med forstand på stof, tråd og maskiner – og hun vidste ikke mindst, hvem man skulle ringe til, når en symaskine drillede.
Men Lis gav ikke kun af sin tid. Hun gav også af sig selv.
Bukserne med læderlapper
Trods arbejdet med tekstiler kunne Lis også godt formulere sig som en træmand, og hendes omsorg var til tider skjult bag et løftet øjenbryn – men man behøvede ikke at være i tvivl om hendes gode vilje.
For mange år siden brugte jeg en halv sommer på at diskutere min fægterutine med Lis, fordi den slog hul på mine bukseben. Det resulterede i, at Lis på vores fri søndag satte sig i systuen og producerede et par nye bukser med læderlapper på knæene, som hun sørgede for, at jeg fik udleveret de næste mange år. Jeg kan stadig huske, hvordan hun hvert år triumferende udleverede dem med en kæk bemærkning.
I 2024 gav hun rollen som afdelingsleder videre, men det betød langt fra et farvel til kostumeafdelingen. Lis fortsatte med at være aktiv, og hendes store viden og erfaring blev fortsat taget imod med kyshånd.
Fællesskab til den lyse morgen
For Lis var Jels Vikingespil ikke bare noget, man deltog i. Det var en del af hendes liv. Og måske siger en lille historie om Lis og hendes mand, Henning, mere end mange ord kan gøre.
I de første år blev Lis og Hennings børn hentet af børnenes mormor efter forestillingerne. For Lis og Henning var aftenen nemlig ikke nødvendigvis slut, når publikum var gået hjem. Så gik turen til Valhal, hvor der blev festet til den lyse morgen.
Lis har sat et meget stort aftryk på Jels Vikingespil gennem et halvt århundrede. Hendes hænder har været med til at skabe utallige kostumer, hendes viden har været med til at føre traditionerne videre, og hendes engagement har været med til at gøre vikingespillet til det fællesskab, det er i dag.
Vi kommer til at savne Lis i systuen, i kostumehuset og i vores store vikingespilsfamilie.
Men vi vil også være taknemmelige for alle de år, vi fik sammen med hende – og for alt det, hun nåede at give videre.
Lis er nu genforenet med Henning, og sammen efterlader de sig tre sønner, Janus, Hasse og Thor, svigerdøtre og højt elskede børnebørn.
Æret være Lis’ minde.
