På vegne af 8. marts-gruppen i Kolding, der er sammensat af repræsentanter fra fagbevægelsen, politiske partier, frivillige organisationer, etniske foreninger og enkeltpersoner skriver Lis Ravn Ebbesen følgende mindeord:
Marianne Munk er død efter længere tids sygdom. Marianne Munk var født i 1938, og var en kendt skikkelse i Kolding. Hun var uddannet bibliotekar og var afdelingsbibliotekar på Kolding Bibliotek fra 1972-2004.
Det var dog som ildsjæl i den frivillige sociale verden, at Marianne var mest kendt. For det arbejde modtog Marianne i 2014 en velfortjent ”skulderklapspris” som ”Årets frivillige”.
Marianne var rundet af kvindebevægelsen. Hun troede på den flade struktur, fællesmøder og samtalen. Hun var sammen med ligesindede initiativtager til Kolding Kvindehus, som åbnede i 1981. Huset havde den gang 100 frivillige og blev ledet gennem månedlige fællesmøder. Marianne var frivillig, og blev fra 2000-2007 forkvinde og derefter bestyrelsesmedlem.
Kvindehuset fik midler fra amtet og kommunen, og da krisecenteret blev lukket af amtet på grund af en forkert ansat leder og dermed dårlige økonomiske beslutninger, samlede Marianne ”de gamle piger” og fik krisecenteret genåbnet. Dels syntes Kolding Kommune, at der var brug for stedet, og dels nød Marianne og hendes kunnen og netværk stor agtelse. Kvindehuset hedder i dag Kolding Krisecenter og har skiftet adresse.
Fra Kvindehusets start blev Marianne samtidig en vigtig stemme i arbejdet omkring emnet incest og seksuelle overgreb, og var med til at sætte emnet på dagsordenen i Kolding Selvhjælp, hvor hun blev formand for Frivillig Kolding / Kolding selvhjælp i 2003. Et kommunalt inspireret projekt med at få en mere ”professionel” bestyrelse mislykkedes totalt. Det gik ikke hånd i hånd med en flad struktur, hvor de frivillige besluttede. Marianne var formand frem til 2019.
Udover at have samtaler med seksuelt misbrugte forsøgte Marianne at gøre Kolding Kommune opmærksom på de almindeligt forekommende senfølger og menneskelige omkostninger, som seksuelt misbrug kan have for den enkelte. Ligesom hun arrangerede den årlige Synlighedsdag, fordi ”tavshed er skadelig!”. Derudover var Marianne medstifter af og formand for Landsorganisationen mod seksuelle overgreb (LMSO).
Fra 1980’erne arrangerede Kvindebevægelsen de første 8. marts-møder. Her var Marianne naturligvis også aktiv. Da Kvindernes internationale kampdag i nogle år ikke havde været fejret, fik Marianne samlet en ny ”8. marts-gruppe” i 2010.
Vi skylder Marianne og hendes indsats for kvinder en stor tak.
