Skip to main content

Kolding Netavis

Jubilæumsforestilling blev set af over 21.000 publikummer

Elo Christoffersen
De nyrenoverede tilskuerpladser har de sidste knap tre uger været godt fyldt op næsten hver aften. Foto: Jels Vikingespil.

Jubilæumsforestillingen “Loke” blev en stor succes ved Jels Vikingespil.

Jubilæumsforestilling blev set af over 21.000 publikummer: Jels Vikingespils 50-års jubilæumsforestilling, Loke, trak næsten fulde huse på det nyrenoverede friluftsteater ved Jels Nedersø. I alt 21.249 gæster har oplevet fortællingen om den måske mest misforståede skikkelse i nordisk mytologi og hørt hans side af historien. Det skriver Jels Vikingespil i en pressemeddelelse.

Forestillingen, instrueret af Rasmus Ask, fik ros fra både anmeldere og publikum, som over knap tre uger nød den nye vinkel på den klassiske fortælling. Loke udfordrede sort-hvide opfattelser af helte og skurke og bød samtidig på store følelser, spektakulære kampscener, humor og musik i smukke, naturskønne omgivelser.

Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil, takkede de 598 frivillige, hvis indsats har været afgørende for jubilæumssuccesen.

Selvom Loke nu er afsluttet, er vikingerne allerede i gang med forberedelserne til næste års forestilling, som får premiere 2. juli 2027. Billetsalget begynder 1. december 2026.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.