Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), Kolding/formand for Børn, Skole og Familie.
243 indstillinger til Koldings bedste pædagog. 164 personer og personalegrupper fra dagtilbud, SFO, skole og fritidsklubber.
Jeg har læst dem alle. Og det interessante er ikke kun, hvem der bliver indstillet. Det er også hvorfor. For nogle ting går igen.
Det er den voksne, der ser barnet – også barnet bag adfærden.
Den, der skaber tryghed, når verden bliver lidt for stor. Den, der hjælper et barn ind i fællesskabet. Den, der er tydelig og sætter rammer, men samtidig møder barnet med varme og forståelse.
Den, der leger, lytter, griner og insisterer lidt længere.
Den, der bliver husket.
De mange indstillinger er først og fremmest en stærk anerkendelse af de mennesker, der hver dag gør en forskel for børn og unge i Kolding. Og de 164 personer og personalegrupper er kun et udsnit af alle dem, der hver dag går på arbejde og løfter den pædagogiske opgave.
Det har vi god grund til at være stolte af.
Men læser man de 243 indstillinger samlet, fortæller de også noget andet. De tegner faktisk et ret tydeligt billede af, hvad pædagogisk kvalitet er, når den opleves af børn og familier.
For pædagogik er ikke bare pasning, aktiviteter eller et sted at være.
Det er et fag.
Det kræver faglighed at se, hvad der ligger bag et barns adfærd. At vide, hvornår man skal trøste, og hvornår man skal udfordre. Hvornår man skal sætte en grænse, skabe ro, give plads eller hjælpe et barn ind i fællesskabet.
Og relationen mellem barnet og den voksne er ikke noget hyggeligt ved siden af det egentlige arbejde. Den er en væsentlig del af det pædagogiske arbejde.
Det er værd at huske, når vi politisk diskuterer kvalitet i vores tilbud til børn og unge.
For kvalitet handler ikke kun om åbningstider, aktiviteter, organisering og økonomi. Det handler også om, hvad der faktisk sker, når barnet træder ind ad døren.
Om der er voksne med fagligheden, tiden og overskuddet til at se det enkelte barn, skabe tryghed og hjælpe flere ind i stærke fællesskaber.
Og dér forpligter de mange flotte fortællinger også politisk.
For hvis vi ved, hvor stor betydning en dygtig pædagog kan have i et barns liv, har vi også et ansvar for at skabe rammer, hvor pædagogerne faktisk får mulighed for at bruge deres faglighed.
Tid til nærvær. Stabile relationer. Gode kolleger. Stærke faglige miljøer. Ledelse tæt på kerneopgaven. Og arbejdspladser, hvor dygtige medarbejdere har lyst til at blive.
Vi kan ikke politisk beslutte, at den gode relation skal opstå. Men vi kan beslutte, om der er ordentlige betingelser for, at den kan. Og måske er den vigtigste sætning i mange af indstillingerne egentlig denne:
”Alle børn burde have en xxx i deres liv.”
Ja. Det burde de faktisk. Og heldigvis er der rigtig mange af dem i Kolding.
