Læserbrev af Lis Ravn Ebbesen (SF), Kolding/formand for SF Kolding.
“Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualiteter.”
Sådan lyder et af målene for undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i 6. klasse ifølge Undervisningsministeriets vejledning.
Det er et vigtigt mål. For skolen skal ikke kun give faglig viden – den skal også hjælpe børn og unge med at forstå den verden, de er en del af.
Undersøgelser viser, at LGBT+-personer i Danmark udgør omkring 8 procent af befolkningen – svarende til cirka én ud af tretten. Det betyder, at de fleste børn vokser op i en virkelighed, hvor mangfoldighed i køn, identitet og familieliv allerede er en del af hverdagen: en homoseksuel fætter, en transkønnet moster, forældre af samme køn eller måske deres egen identitet.
Derfor giver det god mening, at skolen også giver plads til viden om køn, identitet og forskellige måder at leve sit liv på.
Nogle frygter, at børn bliver forvirrede af den slags undervisning. Men ofte er det omvendt. Forvirringen opstår snarere, hvis elever lærer i skolen, at verden kun består af én bestemt måde at være menneske på – mens de udenfor klasseværelset møder en langt mere mangfoldig virkelighed.
Undervisning i køn, identitet og mangfoldighed handler ikke om ideologi. Det handler om viden, respekt og om at give børn og unge et sprog for den verden, de allerede er en del af.
Når vi ønsker, at børn og unge skal udvikle en tryg og stabil identitet, hjælper det ikke at indsnævre deres forståelse af verden. Tværtimod styrker vi dem ved at give plads til viden, nuancer og respekt for forskellighed.
