Læserbrev af Kalle Busch, Kolding.
En ny måling fra analyseinstituttet Voxmeter, som er foretaget for Ritzau viser at der er et flertal der ønsker at mandater tilhøret partierne.
Her svarer 50,4 procent ja til, at Grundloven skal ændres, så det er et parti, der ejer mandatet, i stedet for en person. 33,4 procent svarer nej, mens 16,2 procent svarer ved ikke.
Jeg hører til blandt de 33,4 %, der ikke mener, at vi skal ændre Grundloven, fordi nogle vælgere i øjeblikket er trætte af partihoppere og løsgængere. Jeg forstår godt irritationen – den deler jeg sådan set selv. Men irritation er et dårligt grundlag for at ændre de mest fundamentale spilleregler i vores demokrati.
Det personlige mandat er ikke en fejl i systemet. Det er en beskyttelse. En beskyttelse mod, at partiledelser kan ekskludere et folketingsmedlem, der står fast på den politik, han eller hun faktisk blev valgt på. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at regeringsgrundlag og politiske kompromiser ofte betyder, at partierne bevæger sig væk fra det, de gik til valg på. Skal en politiker så kunne smides ud, blot fordi vedkommende insisterer på at holde fast i det, vælgerne stemte på?
Hvis mandaterne tilhørte partierne, ville vi få et Folketing, hvor den enkelte politiker kun har én reel arbejdsgiver: partiledelsen. Og så kan vi godt vinke farvel til den frie, personlige stemme, der i dag gør, at et folketingsmedlem faktisk kan sige fra – også når det er upopulært i toppen.
Det er derfor lidt ironisk, at så mange vælgere nu ønsker at give partierne endnu mere magt. De samme vælgere, der ellers elsker at brokke sig over “topstyring”, “magtfuldkommenhed” og “politikere, der bare stemmer efter partipisken”.
Men når en politiker så ikke følger flokken, så er det pludselig også galt. Det er, som om vi danskere har det lidt svært med anderledeshed – især når den ikke går i takt med vores egen dagsform. Lidt som en flok lemminger, der helst vil have, at alle løber i samme retning, så ingen stikker ud og forstyrrer harmonien.
Grundloven er ikke til for at beskytte partierne. Den er til for at beskytte os – vælgerne – mod, at magten samler sig for få steder. Derfor skal vi være meget varsomme med at ændre den, blot fordi noget lige nu føles irriterende.
Vi kan sagtens diskutere regler for dobbelt- og trippelmandater. Vi kan også diskutere, hvordan vi håndterer partihoppere. Men at ændre Grundloven for at slippe for politisk uorden er som at rive huset ned, fordi man er træt af at støvsuge.
Nogle ting skal man ikke ændre i affekt. Grundloven er én af dem.
