Læserbrev af Christina Bynk Kokkendoff, akupunktør og zoneterapeut.
Mange danskere overlever kræft takket være kemoterapi, men for nogle stopper problemerne ikke, når behandlingen er slut. En af de mest almindelige senfølger er føleforstyrrelser i hænder og fødder efter kemoterapi. Det kan vise sig som prikken, brændende smerter, sovende fingre og tæer, at gå på puder eller nedsat følesans. For nogle påvirker det gang, balance, søvn og almindelige dagligdags aktiviteter, i måneder eller år efter kræftbehandlingen.
Mange patienter får at vide, at der ikke findes så meget behandling for problemet, og oplever derfor, at de står alene med generne. Det kan være frustrerende og bekymrende, når man allerede har været igennem et kræftforløb.
I min klinik møder jeg jævnligt mennesker, der lever med disse senfølger. Min erfaring er, at behandling, som stimulerer nerver og blodcirkulation i hænder og fødder, blandt andet gennem akupunktur og zoneterapi, ofte kan lindre smerter, forbedre følelsen i vævet og give bedre livskvalitet. Selv små forbedringer betyder meget i hverdagen.
Selvom ikke alle bliver helt symptomfri, kan lindring gøre en stor forskel. Derfor er det vigtigt, at vi taler mere åbent om mulighederne for behandling af senfølger efter kemoterapi. Flere patienter kunne have gavn af hjælp, hvis de blev gjort opmærksomme på, at lindring faktisk er mulig.
Vi må ikke glemme, at kræftbehandling ikke kun handler om at overleve. Den handler også om, hvordan livet er bagefter og hvordan vi kan hjælpe de mennesker, som lever med generne efter behandlingen.
