Skip to main content

Kolding Netavis

Et svært budget, men mennesker kommer først

Elo Christoffersen
Iben Lehmann Rasmussen (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), Kolding/gruppeformand SF Kolding.

For SF begynder det hos mennesker.

Hos barnet, der skal have en god start på livet. Hos den unge, der skal have muligheder og tro på fremtiden. Hos den ældre, der skal kunne regne med værdighed og omsorg. Og hos mennesker, der på grund af sygdom, handicap eller sociale problemer har brug for fællesskabet.

Også hos de medarbejdere, der hver dag skal få de politiske beslutninger til at fungere i virkeligheden.

Derfor prioriterer vi 10 millioner kroner ekstra årligt til minimumsnormeringerne i vores dagtilbud og fastholder de 4,8 millioner kroner frem mod skolestart.

For normeringer handler i sidste ende om tid, nærvær og voksne omkring vores børn.

Vi tilfører også ressourcer til det specialiserede børneområde og socialområdet og investerer i bedre fysiske rammer på socialpsykiatri- og hjemløseområdet. Samtidig prioriteres ældre- og sundhedsområdet, når de store reformer skal omsættes lokalt.

Men det er ikke et let budget.

Vi gik ind i forhandlingerne med en presset økonomi, og forliget indeholder derfor også en generel besparelse på 0,73 procent på tværs af udvalgene.

Det skal vi ikke tale udenom.

Et budget handler ikke kun om det, man får med. Det handler også om at tage ansvar for helheden og for de kompromiser, man indgår.

Derfor skal vi følge konsekvenserne af besparelserne tæt.

For økonomisk ansvar og ordentlig velfærd skal ikke være hinandens modsætninger. Opgaven er at få begge dele til at hænge sammen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: