Skip to main content

Kolding Netavis

Tyverisag i Normal tog flere drejninger i retten

Elo Christoffersen
Retten i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

En sag om tyveri med russerpose i Normal tog flere drejninger i Retten i Kolding tirsdag. Den 23-årige skiftede forklaring tre gange, før politiet opdagede en fejl i eget materiale.

KOLDING: En 23-årig rumænsk mand blev tirsdag fremstillet ved Retten i Kolding, sigtet for tyverier i Kolding og Vejen.

Ifølge Sydøstjyllands Politi forsøgte han mandag at stjæle varer for 3.340 kr. i Normal i Kolding med en såkaldt russerpose foret med sølvpapir.

Sagen tog flere drejninger i retten. Det skriver jv.dk.

Først erkendte manden, så nægtede han – og sagde han havde fundet posen på stationen.

Kaldte anklageren ond via tolk

Under grundlovsforhøret blev han frustreret og afbrød anklageren flere gange. Via den rumænske tolk sagde han til anklageren: “Du er virkelig ond”.

Efter en pause med sin forsvarer ændrede han igen forklaring og tilstod, at han selv havde lavet posen og var kommet til Danmark for at stjæle.

Politiets fejl frikendte ham for tyveri i Vejen

Kort før dommen oplyste anklageren, at overvågningsbillederne fra Vejen var koblet til et forkert journalnummer. Det var ikke den 23-årige på billederne.

Manden blev varetægtsfængslet til den 14. oktober for forholdet i Normal.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.