Læserbrev af Kalle Busch, Kolding/sekretær i Faglige Seniorer – Kolding Lokalforening.
Regeringen taler varmt om at “hjælpe danskerne”, men når det kommer til brændstofpriserne, er der en bemærkelsesværdig tøven. Man henviser til befordringsfradraget, som om det skulle løse problemet.
Men befordringsfradraget hjælper kun dem, der er i arbejde. Det gør intet for de tusindvis af frivillige og ældre, der hver dag bidrager til fællesskabet – uden at få løn for det.
For os er bilen ikke et privilegium. Den er et nødvendigt redskab. I landkommuner er bilen ofte den eneste måde at komme frem på, når man skal hjælpe i foreninger, besøge ensomme ældre, deltage i aktiviteter eller stille op som frivillig dér, hvor der mangler hænder. Og for mange ældre er bilen simpelthen nøglen til at undgå ensomhed. Den er adgang til fællesskab, til sociale aktiviteter, til venner – og til at kunne træde hurtigt til, når børnebørnene bliver syge, og forældrene har opbrugt deres ret til barnets første sygedag.
Derfor er regeringens tøven ikke bare frustrerende. Den er skadelig. Når benzin og diesel koster så meget, at hver tur skal overvejes, så begrænser det ikke bare mobiliteten – det begrænser livskvaliteten, det begrænser frivilligheden og det begrænser muligheden for at være noget for andre. Samtidig begrænser det ældres mulighed for at leve et aktivt og meningsfuldt liv, selvom de ikke længere er på arbejdsmarkedet.
Det er fint, at regeringen vil hjælpe dem i arbejde. Men Danmark består ikke kun af lønmodtagere. Danmark består også af pensionister, frivillige, bedsteforældre, naboer og ildsjæle. Vi er mange, og vi er vigtige. Og vi har brug for, at regeringen ser os – ikke som en udgift, men som en ressource.
Derfor er det nødvendigt med en midlertidig sænkelse af afgifterne på benzin og diesel – nu, ikke i morgen. Ikke om et halvt år. Ikke når det politiske klima er mere bekvemt. Men nu, hvor mennesker reelt bliver begrænset i deres mulighed for at leve et aktivt liv og gøre en forskel.
Hvis man virkelig vil styrke fællesskab, mental sundhed og frivillighed, så må man sikre, at vi kan komme ud ad døren uden at betale en formue for det. Regeringen må handle. Ikke kun for dem i arbejde – men for alle os, der stadig arbejder for Danmark.
