Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), Fovslet/folketingskandidat samt byrådsmedlem.
Det er meget positivt, at der nu lægges op til at undersøge beregningsgrundlaget for kvælstofkravene i Knudedyb. Landbruget har i årevis påpeget, at brugen af en 90 % fraktil giver et skævt billede af de reelle forhold og dermed fører til helt uforholdsmæssigt store reduktionskrav.
Metoden fanger enkelte meget høje forårsmålinger af klorofyl, selvom middelværdierne stort set ikke adskiller sig fra resten af Vadehavet. Alligevel ender Knudedyb med et kunstigt oppustet indsatskrav på omkring 2.000 tons kvælstof, det højeste i landet, mens naboområder som Listerdyb ikke har tilsvarende krav, selvom de gennemsnitlige målinger ligner hinanden.
Det understreger, hvor voldsomt metoden reagerer på få ekstreme udsving.
Når reguleringen bygger på en målemetode, der i så høj grad påvirkes af enkelte afvigelser, skaber det både faglig urimelighed og manglende troværdighed. Derfor er det vigtigt og velkomment, at beregningerne for Knudedyb nu foreslås gennemgået.
Landbruget har længe ønsket, at der anvendes ensartede og retvisende målemetoder på alle kystnære områder, præcis som i resten af Danmark, hvor sommermiddel er standard. Det ville give et væsentligt mere korrekt billede af miljøtilstanden, og analyser peger på, at indsatsbehovet vil ændre sig markant, hvis Knudedyb vurderes efter samme metode som andre steder.
Det er på høje tid, at beslutninger baseres på robuste og sammenlignelige data. Landmænd skal leve op til store krav, men de skal være rimelige og afspejle virkeligheden.
