Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), Kolding/folketingsmedlem.
En medarbejder, der skal skynde sig videre, fordi hun allerede er bagud med kørelisterne. En ældre, der har vænnet sig til ikke at bede om mere hjælp. En hverdag, hvor omsorg måles i minutter.
Sådan ser virkeligheden ud i hjemmeplejen.
Det skyldes ikke manglende engagement. Medarbejderne vil gerne gøre det bedre, men rammerne gør det svært. Selvom der samlet set bruges flere penge på ældreplejen, er ressourcerne pr. borger blevet mindre, fordi vi bliver flere ældre. Presset vil kun vokse i de kommende år.
Alligevel styres ældreplejen fortsat af standarder og faste ydelser. Hjælpen er planlagt, som om hverdagen kan forudses, men ældrepleje er jo dynamisk. Behov ændrer sig, og det uforudsete er en del af arbejdet.
Når der ikke er luft i planerne, tvinges medarbejdere til at vælge mellem faglighed og tidsplaner. Det slider og fører til omsorgstræthed. Samtidig bliver relationer svære at opbygge, når der mangler kontinuitet og tid til dialog med både ældre og pårørende.
Skal ældreplejen fungere bedre, kræver det flere ansatte og mere tid. Tid er ikke en luksus, men en forudsætning for kvalitet. Mere fleksibilitet, faste teams og tillid til faglig dømmekraft er nødvendige, hvis vi vil sikre en værdig ældrepleje.
Man kan ikke få det hele for det halve – heller ikke i ældreplejen.
