Cecilie Liv Hansen og Jacob Harris overvejer at starte et nyt parti.
Lokal løsgænger vil stifte parti sammen med anden løsgænger: Cecilie Liv Hansen, tidligere Liberal Alliance-medlem, og Jacob Harris, der blev ekskluderet fra Borgernes Liste, samarbejder nu tæt som løsgængere. Ifølge Berlingske har de etableret et fælles kontor og planlægger muligvis at stifte et nyt parti.
-Vi arbejder som et parti nu og overvejer at oprette et officielt parti på sigt, fortæller Jacob Harris i podcasten Platform i følge Berlingske.
Cecilie Liv Hansen blev smidt ud af Liberal Alliance efter beskyldninger om, at hun havde løjet om sin kærestes salg af euforiserende stoffer, som senere førte til en betinget fængselsdom. Harris’ eksklusion skyldtes brud på partiets regler og manglende åbenhed.
Udover sin plads i Folketinget sidder Cecilie Liv Hansen også i Kolding Byråd og regionsrådet.
Jacob Harris ønsker endnu ikke at uddybe detaljerne om deres politiske projekt eller partiets navn.
