Skip to main content

Kolding Netavis

NIO-biler med kæmperabat i Kolding

Elo Christoffersen
Til venstre ses sælger hos Autohuset Vestergaard Lukas Haugaard Tournebize, til højre mekaniker hos Autohuset Vestergaard Kristian Sørensen foran den sorte NIO ET5 og den hvide Firefly. Foto: Autohuset Vestergaard.

Luksus-elbiler til Polo-pris. Autohuset Vestergaard i Kolding er gået i gang med et ekstraordinært lagersalg af kinesiske elbiler.

KOLDING: Autohuset Vestergaard i Kolding sælger fra i dag nye lagerbiler fra det kinesiske mærke NIO og underbrandet Firefly med stor rabat. Det oplyser Autohuset Vestergaard og NIO i en pressemeddelelse.

SF Kolding

Hos forhandleren får NIO Kolding et markant prisfald. Der er tale om nye lagerbiler, hvor prisen sænkes med 100.000 kroner, mens biler fra Firefly sælges med 30.000 kroner i rabat.

Prissat for højt i Danmark

Elbilerne fra NIO har tidligere haft en svær start på det danske marked. Det skyldes ifølge forhandleren en for høj pris.

“Elbilerne fra NIO er luksusbiler med masser af udstyr, men de har tidligere været prissat for højt, hvilket gav mærket en dårlig start i Danmark. Vi mener bestemt, at det er attraktive biler, især til den nye prissætning. Den billigste NIO, som er en stor sedan, kommer ned i cirka samme pris som en VW Polo med lidt udstyr. Man får altså virkelig meget for pengene her”, siger Lasse Møldrup, regionschef for Jylland hos Autohuset Vestergaard i pressemeddelelsen.

MERE OM ERHVERV I KOLDING

→
Erhverv i Kolding – Læs flere lokale erhvervshistorier fra Kolding og omegn.

Tidligere er NIO i Danmark kun blevet solgt via et showroom i København, hvor prisen allerede i maj blev sat ned med 140.000 kroner.

Stig Rossen Julekoncert 2026

Bliver serviceforhandler i Kolding

NIO forklarer, at man er glad for aftalen med den jyske forhandler.

“Med Autohuset Vestergaard som en del af Nic. Christiansen Gruppen har vi fået en helt særlig mulighed for at tilbyde vores lagerbiler gennem et af Danmarks største bilforhandlernetværk. Der er tale om et ekstraordinært lagersalg, men for kunderne er trygheden dog præcis den samme. Alle biler sælges med samme garanti, sikkerhed og vilkår som enhver anden ny NIO eller Firefly”, siger Casper Mysling, Country Manager for NIO og Firefly.

Autohuset Vestergaard i Kolding bliver samtidig serviceforhandler på bilerne. Det betyder, at kunderne kan tegne serviceaftale og få service lokalt.

“Vi tilbyder serviceaftaler på bilerne, så man ikke skal bekymre sig om eventuelle udgifter i fremtiden. Hos Autohuset Vestergaard står vi et hundrede procent inde for de biler, vi sælger – og det gælder selvfølgelig også de nye biler fra NIO og Firefly”, siger Lasse Møldrup.

De nye priser i Kolding

Fra NIO er der tale om sedan-modellen ET5 med elektrisk svingbart anhængertræk, hvor prisen sænkes fra 364.900 til 264.900 kroner, og SUV-modellen EL6 ligeledes med elektrisk svingbart anhængertræk, hvor prisen sænkes fra 404.900 til 304.900 kroner. På modellen fra Firefly sænkes prisen fra 209.900 til 179.900 kroner.

Salget hos Autohuset Vestergaard i Kolding startede torsdag den 29. oktober.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.