Skip to main content

Kolding Netavis

Frk. Bremer forlader Vamdrup for en stund

Elo Christoffersen
Frk. Bremer har stået på Jernbanegade i Vamdrup siden 1952. Nu skal hun en tur på værksted hos Konserveringscenter Vejle og får nyt hjem i byen. Foto: Kolding Kommune.

Kendt skulptur fra Jernbanegade i Vamdrup trænger til en kærlig hånd og skal en tur på værksted. Bagefter får hun et nyt hjem i byen.

VAMDRUP: Hvis du kommer forbi Jernbanegade i Vamdrup mandag den 2. november, vil du måske opdage, at en velkendt skikkelse er på vej væk fra sin plads.

SF Kolding

Det drejer sig om skulpturen Kvindeskikkelse fra 1952, som de fleste kender bedre som Frk. Bremer.

Hun trænger til en kærlig hånd og skal derfor en tur på værksted hos Konserveringscenter Vejle, hvor hun skal renses og restaureres, så hun igen kan tage sig godt ud i bybilledet.

Det oplyser Kolding Kommune i et opslag på Facebook.

Skal have nyt hjem i Vamdrup

Men det er ikke kun en tur på værksted, der venter Frk. Bremer. Hun skal nemlig også have et nyt hjem i Vamdrup.

Hvor hun fremover skal stå, er endnu ikke besluttet. Men det er der gode folk, der arbejder med.

Derfor bliver hun efter restaureringen stående på depot hos Konserveringscenter Vejle, indtil der er fundet en god og passende placering til hende i byen.

Så hvis du undrer dig over, at Frk. Bremer pludselig er forsvundet fra Jernbanegade, er der altså en god forklaring.

Hun skal bare have en lille makeover og finde sig en ny plads i Vamdrup.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.