Skal mennesker med demens anbringes på en psykiatrisk afdeling resten af livet, når deres egentlige behov er omsorg på et plejehjem? Efter en sag fra Christiansfeld er SF skuffet over Rigsadvokaten og kræver nu handling af justitsministeren.
CHRISTIANSFELD: Hvordan sikrer vi, at mennesker med demens får den rette omsorg, når de begår alvorlig kriminalitet på et plejehjem? Det spørgsmål er blevet smerteligt aktuelt i Kolding Kommune efter sager fra Christiansfeld og Vejen.
I Christiansfeld blev en demensramt mand dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling efter et dødeligt overfald på et plejehjem, mens en 70-årig beboer med vaskulær demens i Vejen er sigtet for et dødeligt overfald på en 100-årig medbeboer. Begge sager viser ifølge SF, at der er brug for bedre løsninger. Det skriver Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s retsordfører, i en pressemeddelelse.
SF skuffet over Rigsadvokaten
Et nyt notat fra Rigsadvokaten lever ikke op til forventningerne. Rigsadvokaten mener ikke, at der er behov for et særskilt afsnit om demens i vejledningen til domstolene og anklagemyndigheden. Det er helt forkert, mener SF’s retsordfører.
“Jeg synes ganske enkelt ikke, at vi kan være bekendt at lade det her spørgsmål stå ubesvaret hen. Når mennesker med demens begår kriminalitet, skal vi selvfølgelig tage forbrydelsen alvorligt, men vi skal også forstå, hvad demens er, og sikre, at de får den omsorg og behandling, de har brug for”, fortæller Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hun fik selv sat gang i arbejdet oven på sagen fra Christiansfeld, hvor hun havde et samråd med justitsministeren om en ældre mand, som blev dømt til placering på psykiatrisk afdeling resten af hans liv.
Vil have særskilt vejledning om demens
For Karina Lorentzen er sagen principiel. Demens er en sygdom, som påvirker menneskers funktionsevne og adfærd og kræver en særlig faglig forståelse, som ikke er det samme som at have en psykisk sygdom. Derfor er generelle formuleringer i vejledningen ikke nok.
“Der bør simpelthen være et særskilt afsnit, der beskriver demens. Vi skal ikke risikere, at mennesker bliver placeret på en psykiatrisk afdeling, når deres behov i virkeligheden er personcentreret omsorg på et plejehjem”, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hun peger samtidig på, at behovet kun vil vokse i takt med, at flere danskere får demens, og hun vil nu igen tage sagen op med justitsminister Nicolai Wammen (S) og kræve, at arbejdet tages en runde mere.
Kommunerne skal tage ansvar
Problemet handler ikke kun om domstolenes afgørelser. Selv når lægefaglige vurderinger peger på en løsning med pleje og omsorg, kan det være svært at finde et egnet tilbud, fordi mulighederne afhænger af, om kommunen har en ledig plads, der kan imødekomme borgerens behov.
Derfor mener Karina Lorentzen, at kommunerne skal forpligtes til at stille relevante tilbud til rådighed med personcentreret omsorg, ligesom der findes forpligtelser på andre områder, når mennesker med særlige behov begår kriminalitet.
“Det nytter ikke, at vi siger, at et menneske med demens har brug for omsorg, og det så ikke sker. Som det er nu, kan de bare sige, at de ikke har det, og så ender det med psykiatrisk afdeling”, forklarer Karina Lorentzen Dehnhardt.
For SF handler det om at finde en løsning, der både tager hensyn til ofrene, retssikkerheden og de mennesker, der lever med demens, og som kan beskytte andre beboere og skelne mellem straf og behovet for pleje.
