Skip to main content

Kolding Netavis

Foredrag om Koldingkjolen på Koldinghus

Elo Christoffersen
Foredraget er en del af årets fejring af Koldingkjolen, som blev præsenteret under Kulturnatten 29. august. Foto: Marie-Louise Bredvig.

Foredraget handler om tekstiler, historie og bæredygtighed.

Foredrag om Koldingkjolen på Koldinghus: Koldinghus inviterer til foredrag om Koldingkjolen torsdag den 25. september og mandag den 18. november. Det kreative fællesprojekt forener historisk håndarbejde, bæredygtige visioner og royale forbindelser, og publikum får her en unik indsigt i, hvordan gamle duge, broderede kraver og gardiner er forvandlet til en kongelig kjole.

Koldingkjolen 2025 er skabt i samarbejde med gæster og frivillige fra Den Kongelige Systue. Den består af hvidsyning – håndsyede og broderede tekstiler, som ofte ellers lever en skjult tilværelse. Kjolen er sammensat i stilen crazy patchwork og inspireret af tournuremoden fra slutningen af 1800-tallet, der blandt andet blev båret af Dronning Lovisa.

SF Kolding

Tekstilformidler Annette Herbst fra Den Kongelige Samling deler sin viden og passion for tekstiler under foredraget. Hun vil fortælle om de historiske snit, teknikker og fortællinger bag projektet. Publikum får dermed et sjældent indblik i hele processen. Det e fra idé til færdig kjole – og hvordan fortidens håndarbejde får nyt liv i en moderne og bæredygtig kontekst.

Arrangementet på Koldinghus giver alle interesserede mulighed for at opleve et spændende møde mellem kulturarv, kreativitet og bæredygtighed.

Det foregår torsdag 25. september & mandag 18. november klokken 16.30–18 i Christian 3.s Kapel på Koldinghus. Billetter kan købes her.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: