Skip to main content

Kolding Netavis

Stor interesse for nye boliger i Æblelunden

Elo Christoffersen
75 deltog i informationsmøde om fremtidens Æblelunden. Foto: Boligkontoret Danmark.

Omkring 75 interesserede deltog tirsdag i informationsmøde om fremtidens Æblelunden. Særligt rækkehuse og tilgængelighedsboliger vakte interesse.

KOLDING: Der var godt fyldt, da Boligselskabet Kolding tirsdag inviterede til informationsmøde om udviklingen af Æblelunden i Kolding Nord.

SF Kolding

Omkring 75 deltagere fra blandt andet boligselskabets venteliste og andre interesserede var mødt op for at høre om de kommende boliger og planerne for området.

Og der var særligt to boligtyper, der tiltrak sig opmærksomhed, skriver Boligselskabet Kolding i en pressemeddelelse.

MERE BOLIG I KOLDING

→ Skovvejen: Blok E er nu tømt, og beboerne er genhuset – læs om starten på omdannelsen af området.

Både de kommende rækkehuse og tilgængelighedsboliger bliver nemlig nye muligheder i boligafdelingen – boligtyper som ikke tidligere har været en del af Æblelunden.

“Det er rigtig glædeligt at opleve så stor interesse for Æblelunden. Vi er i gang med at skabe et boligområde med flere forskellige boligtyper, og det er positivt at se, at særligt rækkehusene og tilgængelighedsboligerne vækker interesse. Det viser os, at der er nysgerrighed efter de nye muligheder, vi kan tilbyde”, fortæller Bjarne Olesen, formand for Boligselskabet Kolding.

Et boligområde i forandring

Æblelunden står midt i en omfattende omdannelse, der forventes afsluttet i 2029. Når projektet står færdigt, vil boligafdelingen rumme 318 boliger mod tidligere 474.

Ud over rækkehuse og tilgængelighedsboliger omfatter projektet blandt andet et seniorbofællesskab med 18 boliger, 42 ældreboliger og nye ungdomsboliger.

Samtidig moderniseres størstedelen af alle etageboliger med blandt andet elevatorer og forbedret tilgængelighed. Derudover kommer der nye grønne opholdsarealer og nye aktivitetsrum til fællesskabet.

På informationsmødet kunne deltagerne blandt andet høre om byudviklingen i Kolding Nord ved chef for Plan og Byg Jan Krarup Laursen, om selve byggeprojektet ved totalentreprenøren NCC og om livet i Æblelunden ved afdelingsformand Anne-Mette Højer.

Omdannelsen gennemføres etapevis frem mod 2029 som led i udviklingsplanen for området.

Fakta: Fremtidens Æblelunden i Kolding

  • 318 boliger i alt når omdannelsen er færdig i 2029 – mod tidligere 474 boliger.
  • Nye boligtyper: Rækkehuse og tilgængelighedsboliger – typer som ikke tidligere har været i Æblelunden.
  • Seniorbofællesskab med 18 boliger og 42 nye ældreboliger.
  • Nye ungdomsboliger og moderniserede etageboliger med elevatorer og forbedret tilgængelighed.
  • Nye grønne opholdsarealer og nye aktivitetsrum til fællesskabet i afdelingen.
  • Informationsmøde blev afholdt 20. oktober med omkring 75 deltagere fra venteliste og interesserede.
  • Omdannelsen gennemføres etapevis frem mod 2029 som led i udviklingsplanen for området.
  • Registration Form

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    og modtog nyheder direkte i din indbakke.