Kolding Netavis

Ville undvige rådyr og endte i grøften

Elo Christoffersen
By Elo Christoffersen

Solouheld på den sønderjyske motorvej i nat.

Ved 03.10-tiden natten til lørdag skete der et solouheld på den sønderjyske motorvej ved Kolding Ø.

En 34-årig mand fra Kolding endte i grøften:

– Han var tæt på, at påkøre et rådyr, der tilsyneladende krydsede motorvejen. Da han undveg, mistede han herredømmet over bilen, og endte i grøften, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Kolding Netavis.

Det viste sig dog senere, at det bilisten formentlig havde ramt en ræv, der lå død i første vognbane.

Den 34-årige mand slap uskadt fra uheldet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel