Lastbil fyldt med skinker væltet lige efter tilkørslen ved Bramdrupdam i sydgående retning. Et spor er farbart, men bilister skal forvente op til 30 minutters ekstra rejsetid frem til kl. 23.30.
BRAMDRUPDAM: En lastbil fyldt med skinker er væltet på E45 ved Bramdrupdam i sydgående retning.
Uheldet skete klokken 18.49 lige efter tilkørslen, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Kolding Netavis.
“Et spor er farbart. Trafikken glider stille og roligt forbi uheldsstedet”, siger vagtchefen.
Ifølge Vejdirektoratet er der forlænget rejsetid på op til 30 minutter forbi uheldsstedet. Oprydningen forventes færdig omkring klokken 23.30.
Ingen personer er kommet noget til ved uheldet, oplyser Sydøstjyllands Politi.



