Skip to main content

Kolding Netavis

Svar til Laura Guldager

Elo Christoffersen
Søren Rasmussen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), formand for Seniorudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Jeg har meget stor respekt for alle der arbejder med at hjælpe og pleje af ældre, handicappede og syge mennesker. Efter min opfattelse er det en af de vigtigste opgaver i vort samfund som vi skal værdsætte og påskønne. Jeg tager ”hatten af” for, at du også i en periode har udført dette uundværlige arbejde.

Men jeg er helt uenig i, at hvis bare vi kalder besparelserne for ”kloge prioriteringer” eller ”optimeringer”, så gør de ikke ondt. Det forsøgte man også, da man ville nedlægge aktivitetshusene.

Jeg synes du skulle spørge dine tidligere kolleger, om de mener vi kan undvære for 13 millioner kr. personale på plejehjemmene eller i hjemmeplejen. Og mener de det vil være værdigt, for ”de der ved hvordan hverdagen fungere”. Jeg behøver ikke spørge. Det vil være uværdigt.

Det budgetstrategien siger er, at ældreområdet kun skal have tilført 75% af de nødvendige midler til plejekrævende ældre. Det er derfor vi i løbet af de næste fire år vil mangler 30 millioner kr., til de ældre der har brug for hjælp. Ud fra dit læserbrev tror jeg du har forstået, at jeg vil have penge til samtlige ældre også de friske. Det er en misforståelse, der er alene tale om penge til de ældre, der har brug for hjælp – og det er 30 millioner kr. over fire år.

Jeg får rigtig mange henvendelser fra personale og pårørende på vores plejehjem, om ting de gerne vil have ændret eller forbedret. Det er en stor hjælp i mit arbejde. Man skal altid bare henvende sig og ikke vente til man har forladt stillingen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.