Læserbrev af Gunner Nielsen, Kolding.
Jeg genopstiller til EWIIs repræsentantskab. Det gør jeg fordi jeg gerne vil bruge min store erfaring, til at arbejde for forbrugerne interesser, både de økonomiske og miljømæssige.
Vi må og skal beskytte grundvandet. Rent drikkevand er en af vores vigtigste ressourcer vi har. De beslutninger vi træffer nu, har stor betydning for drikkevandet nu, men bestemt også for kommende generationer.
Grøn energi med omtanke. Jeg ønsker, at udbygningen af vindkraft primært sker til havs. Vi skal producere mere grøn strøm, men uden at placere store vindmøller på land tæt på beboelse. Ingen solceller på vore marker, de skal ikke optage god landbrugsjord.
Fjernvarmen skal udbygges, til også at dække landsbyerne og områderne omkring Kolding, hvis det er økonomisk ansvarligt.
Jeg vil arbejde for, at EWII fortsat leverer stabile, bæredygtige og fremtidssikrede løsninger med respekt for både mennesker, natur og lokalsamfund.

