Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), Kolding / gruppeformand.
Det har vi. Og det er et råd, jeg har et særligt forhold til, fordi jeg havde fornøjelsen af at være formand for det i sidste byrådsperiode.
Noget af det særlige ved Udsatterådet er, at mennesker med egne erfaringer med social udsathed sidder med ved bordet. Nogle står midt i det, mens andre har erfaringerne med sig fra tidligere i livet.
Deres viden og perspektiver er vigtige, når vi skal forstå de udfordringer, mennesker i social udsathed møder. For der er noget, vi aldrig helt kan læse os til.
I denne uge var Socialudvalget inviteret til dialogmøde med Udsatterådet. Vi hørte rådets årsberetning og besøgte Hyttebyen og forsorgshjemmet Overmarksgården.
Det var et dejligt gensyn, som også satte tanker i gang.
For når vi taler om social udsathed og hjemløshed, kommer vi hurtigt til at tale om indsatser, lovgivning og økonomi.
Men det handler jo om mennesker. Med hver deres historie, håb og drømme. Og med det samme behov som alle andre for respekt, værdighed og en oplevelse af at høre til.
Samtidig bliver jeg mindet om, hvor svært det indimellem er at få vores systemer til at passe til virkeligheden. Mennesker lever jo ikke deres liv opdelt efter lovgivning, forvaltninger og budgetter. Når livet bliver svært, har man brug for, at hjælpen hænger sammen og giver mening.
Det tager jeg med mig fra mødet. Sammen med de gode samtaler og påmindelsen om, hvor meget vi kan lære, når vi giver os tid til at lytte.
Tak til Udsatterådet for jeres engagement og for at dele jeres erfaringer.
