Kolding Netavis

Stor spørgelyst ved uddannelsesaften

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
På forhånd var der produceret film, hvor både elever og lærere fortalte om hverdagen på Hansenberg Tekniske Gymnasium. Her er det Melissa Rosendal Hesselvig fra 3.g, der viser rundt i gymnasiets helt nye multihal. Foto: Hansenberg.

Elever og lærere viste Hansenberg Tekniske Gymnasium frem, og deltagerne ved årets første Uddannelsesaften fik et kig ind i gymnasiets helt nye idrætshal.

Onsdag var der premiere på virtuel Uddannelsesaften på Hansenberg Tekniske Gymnasium.

Her sad rektor Carsten Schmidt – sammen med et panel af engagerede elever, lærere og vejledere – klar til at fortælle og svare på spørgsmål om, hvordan en teknisk studentereksamen er skruet sammen.

– Vi er nødt til at tilpasse os de restriktioner, som hele Danmark er underlagt, så vi har lagt os i selen for at skabe det bedst mulige alternativ. Vi har lavet videoer med elever og lærere, som giver et indtryk af HTX – og hvad det vil sige at tage en studentereksamen på Hansenberg Tekniske Gymnasium, siger Carsten Schmidt i en pressemeddelelse.

Ny hal og fitnessfaciliteter

Normalt inviterer Hansenberg Tekniske Gymnasium i Kolding nemlig alle interesserede indenfor til Uddannelsesaften i januar. I år betyder COVID-19-situationen imidlertid, at der må tænkes i utraditionelle løsninger.

Ved hjælp af flere film fik deltagerne hjemme i stuerne derfor en rundtur på hele gymnasiet – inklusiv i laboratoriet og i den helt nye bygning, der blandt andet indeholder en multihal og fitnesslokaler.

Og deltagerne ved den virtuelle Uddannelsesaften havde mange spørgsmål, som de naturligvis fik svar på undervejs – for eksempel: Hvad er forskellen på HTX og STX? Hvilke videregående uddannelser vælger studenter med studieretningen Fysik A og Matematik A typisk? Hvilken hjælp får man, hvis man er ordblind

Nåede du ikke at være med ved onsdagens onlinearrangement, har du chancen igen, når der tirsdag den 26. januar fra klokken 17 igen er virtuel Uddannelsesaften på Hansenberg Tekniske Gymnasium.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *