Skip to main content

Kolding Netavis

Emma fandt den perfekte læreplads

Elo Christoffersen
Emma Mølgaard Bech ses her i køkkenet på Løgumkloster Højskole. Foto: Hansenberg.

Nu er Emma udlært kok med sølvmedalje.

Emma fandt den perfekte læreplads: Der var glædestårer til dimissionen på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding, da 23-årige Emma Mølgaard Bech fra Fjerritslev kunne fejre, at hun er færdiguddannet kok – og endda med en flot sølvmedalje for sit flotte resultat ved svendeprøven.

Vejen har ikke været let for Emma. I 2021 måtte hun stoppe på en anden erhvervsskole og læreplads, fordi hun blev ramt af stress – selvom hun kun manglede ét år af uddannelsen. Men efter et ophold på Løgumkloster Højskole, hvor hun hjalp i køkkenet, fik hun mulighed for at fortsætte sin lære der.

SF Kolding

Med støtte fra både højskolen og virksomhedskonsulenten Flemming Trier fra HANSENBERG fik Emma godkendt sin praktik. Og hun kunne færdiggøre kokkeuddannelsen på sin nye læreplads. Hun beskriver miljøet som en stor familie med god stemning og en dygtig chef, der har hjulpet hende meget.

Svendeprøve med topkarakterer

Emma fik ved svendeprøven topkarakterer: ét 10-tal og tre 12-taller, der sikrede hende en sølvmedalje. En stor præstation, som både hun og hendes mester var meget stolte af.

Nu arbejder Emma på Løgumkloster Højskole i sommer. Hun planlægger at tage på rejse i Sverige og Norge for at lære nye madtraditioner, blandt andet håndværk med brød bagt i brændeovne.

Emma drømmer om at blive pædagogisk kok og arbejde med folk, der har brug for særlig støtte – som hun tidligere har gjort i et køkken for borgere med PTSD.

På Løgumkloster Højskole vægtes bæredygtighed højt. Og friske grøntsager er altid i centrum i køkkenet – noget Emma også brænder for.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.