Kolding Netavis

Større trængsel på vej: Fjernvarmearbejde rammer trafikeret kryds

Redaktion
Af Redaktion
Arbejdet med at anlægge den nye store forsyningsledning rykker nu sydpå. De kommende uger skal der lægges fjernvarmerør gennem krydset Fynsvej/Nr. Bjertvej. Foto: Kolding Kommune.

Fra og med mandag morgen vil bilister, der færdes i og omkring krydset ved Fynsvej/Nr. Bjertvej, skulle indstille sig på at sætte ekstra godt med tid af til deres rejse.

Årsagen til forsinkelserne er, at TVIS påbegynder arbejdet med at lægge en ny hovedfjernvarmeforsyningsledning, der skal forsyne områderne Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og det nærliggende industriområde ved Kokbjerg.

Arbejdet, der indledes mandag den 17. juni klokken 06, forventes at køre over de næste fire uger. I denne periode bliver der lukket for de to sydgående spor, hvilket vil forårsage særligt store trafikale forstyrrelser.

Trafikomlægning og ventetid:

  • Sydgående trafik vil blive omdirigeret til en af de nordgående spor.
  • Nordgående trafik vil være reduceret til én bane.
  • Hastighedsbegrænsningen nedsættes til 50 km/t.
  • Midlertidige lysreguleringer vil koordinere trafikken og vil formentlig forårsage længere ventetid.

-Vi er nået til en fase, hvor mange vil mærke til arbejdet, særligt i rush hour. Vi anbefaler at planlægge ekstra tid eller måske ændre rutine og køretidspunkt, hvis det er muligt, fortæller projektleder Jens Fink fra TVIS i en pressemeddelelse.

Spaerrede straekninger paa Fynsvej i kryds ved Nr Bjertvej
Her kan du se, hvordan trafikken bliver påvirket fra på mandag og en måned frem. Grafik: Kolding Kommune.

I erkendelse af udfordringen med at have kun én bane i hver retning gennem anlægsperioden, forklarer Jens Fink:

-Der kommer til at være et pres på trafikken. Vi vil gøre hvad vi kan for at nedbringe generne så meget som muligt, men vi står overfor en reel udfordring, når pladsen bliver så begrænset.

For at afhjælpe de trafikale gener lidt, vil de midlertidige lyssignaler være forprogrammerede til at optimere trafikflowet. Alligevel bør bilister indstille sig på ekstra ventetid.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel