Kolding Netavis

Smukke bænke og nye træer redder ikke midtbyen – det gør p-pladser

Elo Christoffersen
Daniel Lyngsø Olesen. Privatfoto.

Læserbrev af Daniel Lyngsø Olesen, Sjølund/medlem af Dansk Folkeparti Kolding.

Det er utroligt positivt, at Kolding Kommune i øjeblikket fornyer midtbyen med flottere beplantning og flere bænke. Det gør gågaderne hyggeligere og mere indbydende. Men det store spørgsmål står tilbage: Hvordan skal folk overhovedet komme derned og nyde det, hvis det bliver sværere og sværere at parkere bilen?

Hvis vi vil have folk til at bruge midtbyen i stedet for at handle på nettet eller i storcentret, skal vi gøre det lettere for dem – ikke sværere.

Kolding Kommune bør hurtigst muligt skaffe flere p-pladser i midtbyen og gøre parkeringen fuldstændig gratis. Kommunen tjener kun i omegnen af 3 millioner kroner om året på p-automaterne. Det er småpenge i et stort kommunalt budget, men afgiften fungerer som en stor psykologisk barriere for de handlende.

I stedet for at opkræve betaling bør man indføre en tidsbegrænsning på tre til fire timers gratis parkering. Det vil sikre, at p-pladserne ikke bliver optaget af pendlere hele dagen, men derimod bliver frigjort til handlende, cafébæster og børnefamilier. Det giver dem god tid til at lægge deres penge i de lokale butikker og nyde den nye, grønne midtby.

Lad os gøre det let at vælge midtbyen til. Fjern p-afgifterne nu.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel