add_action('wp_enqueue_scripts', 'msj_move_category_description_wpcode', 20); function msj_move_category_description_wpcode() { if (!is_category()) { return; } wp_enqueue_script('jquery'); wp_add_inline_script( 'jquery', 'jQuery(function($) { var $description = $("body.archive.category .taxonomy-description.rb-text").first(); var $container = $(".blog-wrap.without-sidebar .grid-container").first(); if ($description.length && $container.length) { $description.insertAfter($container).css("display", "block"); } });' ); } Skip to main content

Kolding Netavis

Endelig kommer cykelstien mellem Vamdrup og Kolding

Elo Christoffersen
Freddy Christensen (V). Privatfoto.

Læserbrev af Freddy Christensen (V), Vamdrup / byrådsmedlem.

I dag er cykelstien mellem Vamdrup og Kolding på dagsordenen i Kolding Byråd. Det glæder mig, for det er et projekt, jeg har arbejdet for i flere år, og som jeg nu håber, vi kommer et vigtigt skridt nærmere på at få realiseret.

SF Kolding

Allerede i 2022 fik jeg afsat 14,3 millioner kroner på budgettet til cykelstien. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, at Vamdrup skal have en bedre og mere sikker forbindelse til Kolding, og fordi vores borgere fortjener gode muligheder for at komme frem på cykel.

Nu er projektet endelig på vej videre, og det forventes, at første spadestik kan tages i slutningen af april 2027. Det er jeg utrolig glad for. Men jeg må også være ærlig og sige, at jeg synes, det har taget alt for lang tid.

Når pengene blev afsat i 2022, og vi først forventer at kunne tage første spadestik i april 2027, er det rimeligt at spørge, hvorfor der skal gå så mange år fra en politisk beslutning til et konkret projekt ude i virkeligheden.

Cykelstien skal gå fra Gabølvej ved Hylkedalen til Koldingvej og skabe en bedre forbindelse for cyklister mellem Vamdrup og Kolding. Den vil være til gavn for både pendlere, skoleelever, motionister og alle andre, der gerne vil cykle mere sikkert.

Jeg ved godt, at store anlægsprojekter kræver planlægning, undersøgelser og dialog med de berørte lodsejere. Det skal selvfølgelig gøres ordentligt. Men vi skal også have fokus på, at projekterne kommer videre, og at borgerne ikke skal vente unødigt længe på de forbedringer, vi har besluttet at gennemføre.

For mig handler det om at få tingene til at ske. Når vi afsætter penge til et projekt, skal vi også gøre, hvad vi kan, for at få det realiseret inden for en rimelig tid.

Jeg glæder mig derfor over, at sagen nu er på byrådets dagsorden, og jeg håber, at vi holder fast i tidsplanen, så arbejdet kan komme i gang i foråret 2027.

Det er godt nyt for Vamdrup og for alle de cyklister, der får glæde af en mere sikker forbindelse til Kolding.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: