Kolding Netavis

Rekord ved “Prøv et fag”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
-På sigt regner jeg med, at jeg vil uddanne mig til tømrer, fortalte William Pedersen. Foto: Hansenberg.

Det var noget af et tilløbsstykke, da Hansenberg lørdag havde inviteret elever fra 4.-10. klasse til at få en uddannelse mellem hænderne, og 13-årige William Pedersen fra Gjerndrup var blandt deltagerne.

Erhvervsskolen Hansenberg i Kolding har efterhånden i nogle år arrangeret Prøv et fag, hvor elever i grundskolen kan prøve kræfter med en specifik uddannelse, som de gerne vil vide mere om.

Lørdag var der igen masser af spændende aktiviteter i blandt andet værksteder, stalde, køkken og tandklinik.

Det var første gang, at Hansenbergs helt nye tømrerafdeling på C. F. Tietgens Vej 8 i Kolding lagde gulv, materialer og værktøj til Prøv et fag, og her havde blandt andre 13-årige William Pedersen fra Gjerndrup fundet hen.

-Jeg kan godt lide at bygge, så det ligger ligefor at være med i dag, og det er en positiv oplevelse. Nu er jeg ved at lave et spær til et hus.

-På sigt regner jeg med, at jeg vil uddanne mig til tømrer, fortalte William Pedersen.

Denne gang var det elever i 4.-10. klasse, som var inviteret – og som også gerne måtte tage en forælder med.

I foråret 2024 er der igen Prøv et fag på Hansenberg, hvor målgruppen er elever i 4.-7. klasse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel