Skip to main content

Kolding Netavis

Personalet i fokus

Elo Christoffersen
Fra venstre ses: Jonas Kallan Langvad (V), Søren Rasmussen (DF) og Tobias Jørgensen (V). Foto: Frank Cilius.

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), Fovslet/medlem af Senior- og Sundhedsudvalget, Jonas Kallan Langvad (V), Vonsild/medlem af Senior- og Sundhedsudvalget og Søren Rasmussen (DF), Kolding/formand for Senior- og Sundhedsudvalget.

Det nye Senior- og Sundhedsudvalg er kommet godt fra start. Hurtigt fik udvalget indført at man selv kan vælge mellem robotstøvsugere få støvsuget af en medarbejder. Prisen på madservice er sænket – også mere end vi var forpligtet til. Det er de to ting der har fået mest omtale i det første halve år, men der er gang i rigtig meget andet.

Forude venter budgetforhandlingerne, der gerne skal danne grobund for flere initiativer og forbedringer. Særligt har vi fokus på den store udfordring, som alle landets kommuner står overfor, nemlig at kunne skaffe plejepersonale nok. Derfor kommer den kommende tid i høj grad til at stå i personalets tegn. Vi agter at vise at vi kan løse udfordringen i Kolding Kommune. Det skal ske ved at inddrage personalet i, at skabe den bedst mulige arbejdsplads på ældreområdet.

Det er en meget stor ambition. Men hele Byrådet, alle 25 medlemmer, har stemt for at ”Igangsætte en storstilet indsats, hvor medarbejdere, ledere, ældre, pårørende og andre aktører inviteres med til at udvikle ældreplejen, så Kolding bliver den kommune, man søger til, når man vil arbejde med mennesker og gøre en forskel.”

Vi glæder os over den brede opbakning og vi glæder os til at komme i gang og ud og tale med medarbejderne.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: