Læserbrev af Sara Gabel (DF), Taps.
Et barn, der bliver udsat for seksuelle overgreb, skal aldrig stå alene. Men vores ansvar slutter ikke, når overgrebene stopper, eller barnet bliver voksen. Derfor skal vi politisk give senfølger efter seksuelle overgreb langt større opmærksomhed.
Overgreb kan sætte dybe spor. Angst, depression, PTSD og problemer med tillid og nære relationer kan følge et menneske langt ind i voksenlivet. Ikke alle udvikler senfølger, og behovene er forskellige. Derfor skal hjælpen tage udgangspunkt i det enkelte menneske.
Uanset om overgrebet er begået af en voksen eller en anden ung, skal det tages alvorligt. Skyld og skam hører aldrig hjemme hos den, der er blevet udsat.
Jeg mener, at vi i Kolding Kommune skal prioritere mere viden om både overgreb og senfølger hos de fagpersoner, der møder børn, unge og voksne. Lærere, pædagoger og socialrådgivere skal have redskaber til at opdage bekymrende tegn, lytte og handle. Børn skal have alderssvarende undervisning om grænser og vide, hvor de trygt kan søge hjælp. Ansvaret for at forhindre overgreb ligger altid hos de voksne.
Samtidig skal voksne med senfølger mødes med forståelse og en tydelig vej til kvalificeret hjælp. Vi skal sikre bedre sammenhæng mellem kommunen, sundhedsvæsenet og de specialiserede tilbud. Et menneske, der endelig finder modet til at fortælle sin historie, skal mødes af nogen, der tager ansvar for næste skridt.
Jeg ønsker en politisk prioritering af tidlig hjælp, specialiseret behandling og støtte, der hænger sammen. Vi skal også lytte til mennesker, der selv lever med senfølger, når vi udvikler indsatsen.
Det er ikke nok at fordømme seksuelle overgreb. Vi skal tage ansvar for de liv, overgrebene påvirker – også mange år senere.
Ingen kan give et menneske barndommen tilbage. Men vi kan tage ansvar for, at hjælpen er der, når der er brug for den.
