Christiansfeld Fjernvarmeværk betaler cirka tre millioner tilbage til forbrugerne.
Penge på vej tilbage til fjernvarmeforbrugere: Christiansfeld Fjernvarmeværk er i gang med at tilbagebetale omkring tre millioner kroner til forbrugerne gennem en lavere afregningspris. Det sker i overensstemmelse med fjernvarmesektorens praksis, hvor overdækninger tilbageføres ved prisnedsættelser, mens underdækninger opkræves året efter via prisforhøjelser. Det skriver Christiansfeld Avis.
-Nu skal vi bare holde fast i den lavere pris fremadrettet, sagde afgående formand Allan Kirk Jensen på værkets generalforsamling den 22. april.
I 2025 blev der opkrævet 875 kr. pr. MWh, men fra nu af sænkes prisen til 668,75 kr. inkl. moms. Driftsbidraget forbliver uændret på 31,25 kr. pr. m², og administrationsbidraget fastholdes på 625 kr. pr. installation.
