Læserbrev af Thomas Kramer (M), Kolding / byrådskandidat.
Kolding Kommunes politikere har slået sig op på, at de kan garantere matematiske minimumsnormeringer i vores dagtilbud. De præsenterer det som et politisk gennembrud og et bevis på, at kommunen tager børnenes trivsel alvorligt.
Men lad os lige tage et skridt tilbage. Minimumsnormeringer er ikke en sejr – det er et symptom på, at noget grundlæggende er galt. Når man fejrer, at man kan leve op til et minimum, så har man reelt accepteret, at det er dér, ambitionsniveauet skal ligge. Og det er ærligt talt alt for lavt, hvis vi vil skabe kvalitet i vores dagtilbud.
For hvor blev samtalen om faglighed, pædagogisk kvalitet og børns udvikling egentlig af?
At der er “nok medarbejdere” betyder ikke, at der er nok uddannede medarbejdere. Det betyder heller ikke, at der er tid til fordybelse, relationer og den tidlige indsats, som alle eksperter – og pædagogerne selv – ved er helt afgørende.
I stedet for at stille os tilfredse med et tal, burde vi spørge: Hvordan sikrer vi, at hvert barn bliver set, hørt og mødt dér, hvor det er? Det kræver mere end et regneark. Det kræver pædagogisk retning, faglig stolthed og politisk mod.
Alt for mange børn i Kolding – som i resten af landet – møder systemet alt for sent. Familier kæmper i stilhed, og først når problemerne har vokset sig store, rykker hjælpen ud. En reel tidlig indsats kræver, at man tør investere i forebyggelse – ikke blot brandslukning.
Her burde Kolding kunne og ville mere. Vi kunne vælge at være en kommune, hvor pædagogisk kvalitet og børns udvikling går forud for budgetlogik og hurtige politiske point. En kommune, der sætter barrieren højere end minimum og måler succes i børns trivsel, ikke i Excel-ark.
Der er dygtige, engagerede medarbejdere i vores dagtilbud, som hver dag kæmper for at give børnene den bedste start. Men de kæmper mod systemer, der kvæler fagligheden og gør det sværere at arbejde med det, der virkelig betyder noget: relationer, nærvær og udvikling. De fortjener ikke et skulderklap for at leve op til et minimum. De fortjener tid, tillid og ressourcer til at skabe kvalitet.
Så kære forældre til børn i daginstitutionerne i Kolding kommune:
Det er ikke modigt at love minimumsnormeringer. Det er det mindst mulige at gøre.
Modet ligger i at turde sigte højere – at investere i kvalitet frem for kvantitet, i pædagogik frem for politik, og i børn frem for budgetter. Som pædagog ved jeg hvor vigtigt de første år af et barns liv er for udviklingen.
For vores børn fortjener ikke bare at blive passet. De fortjener at blive dannet, støttet og udviklet – af voksne, der har tid, faglighed og hjerte til det. Og det kan ingen minimumsnormering i verden garantere.
Kolding kommunes nærmeste udviklingszone er en stemme personligt på Thomas Kramer, jeg tager gerne imod kvalificerede modargumenter.
