Skip to main content

Kolding Netavis

Flere anholdt i stor aktion mod skunkvæksthuse

Elo Christoffersen
Her er det fra politiaktionen i Grønnegade i Vamdrup. Privatfoto.

Sydøstjyllands Politi har tirsdag anholdt og sigtet flere personer i en større aktion i blandt andet Vamdrup og Fredericia. De er sigtet for at stå bag skunkvæksthuse, og flere forventes fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

VAMDRUP: Sydøstjyllands Politi har tirsdag været i aktion i Vamdrup, Fredericia og flere andre byer. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har anholdt og sigtet flere personer for overtrædelse af straffelovens § 191 om euforiserende stoffer. Personerne er blandt andet sigtet for at stå bag eller drive en række skunkvæksthuse blandt andet i Vamdrup.

Aktionen er foregået i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi, og politiet har været til stede i begge politikredse. Flere kilder fortæller til Kolding Netavis, at de har set aktionen i Grønnegade i Vamdrup.

Flere af de anholdte forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag, oplyser politiet.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.