Skip to main content

Kolding Netavis

Musik skal helbrede sindet i Kolding

Elo Christoffersen
Mathilde Falch Trio spiller til Sindets Dag i Kolding. Foto: Jesper Bjarke.

Den 8. oktober fylder musikken EWII House, når Kolding markerer Sindets Dag med fællessang, pop-up kor og gratis dobbeltkoncert.

KOLDING: Musikken kan mere end at underholde. Den kan helbrede.

Det er budskabet, når Kolding Kommune og SIND inviterer til Sindets Dag 2026 onsdag den 8. oktober i EWII House på Sct. Jørgens Gade 1 i Kolding. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Temaet i år er Musik for Sindet.

Pop-up kor og fællessang

-Vi har allesammen musikken med os – og denne dag deler vi den gennem sange og fortællinger, der giver et indblik i det at være menneske, lyder det fra arrangørerne.

Dagen er delt i to.

Fra kl. 14.30 til 16.30 er der fællessang, hvor du kan blive en del af et Pop-Up Kor sammen med koret Livets Stemme. Der er også fællessangs-fortælling med beboere fra Marielund og gæster, der præsenterer “Min sang for sindet”.

Gratis dobbeltkoncert

Dørene åbnes igen kl. 18.30 til aftenens dobbeltkoncert. Først spiller lokale Blandede Bolsjer fra Vækststedet, kl. 19.45 går Mathilde Falch Trio på scenen.

Begge bands er skabt af mennesker, der kender til at være ramt på sindet.

Der er fri entré hele dagen og alle er velkomne. Til aftenkoncerterne skal der dog reserveres gratis billet på ewiihouse.safeticket.dk fra 29. september.

Arrangementet er et samarbejde mellem SIND, Marielund – Døgncenter for Socialpsykiatri og Vækststedet.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.