Skip to main content

Kolding Netavis

Matinique åbner ny konceptbutik

Elo Christoffersen
Pressefoto.

Ny konceptbutik i Kolding Storcenter i partnerskab med Salling.

Matinique åbner ny konceptbutik: På fredag åbner det danske modebrand Matinique, en del af DK Company, deres næste konceptbutik i Kolding Storcenter. Butikken bliver en del af en fælles ekspansionsplan mellem Salling og Matinique. Den markerer brandets fjerde konceptbutik i Danmark.

Med den nye butik får kunder i Trekantområdet adgang til Matiniques eksklusive mix af klassisk herremode og moderne design. Det sker i et nyt butiksformat, som kombinerer nordisk stil med en varm atmosfære og fokus på en god kundeoplevelse.

-Vi er meget glade for at åbne i Kolding Storcenter, som bliver vores anden Matinique konceptbutik i Jylland. Centret har en strategisk placering og tiltrækker en bred kundebase fra blandt andet Vejle og Fredericia, fortæller Mathias Bundgaard, District Manager i Salling, i en pressemeddelelse.

Butikken vil byde på hele Matiniques kollektion med både klassisk herretøj, afslappede looks samt eksklusive linjer som Heritage og M73.

Morten Dybdahl, Brand Director hos Matinique, understreger, at det nye butikskoncept bringer brandet tættere på kunderne og er et vigtigt led i Matiniques langsigtede vækststrategi:

-Åbningen i Kolding Storcenter er et naturligt næste skridt, der styrker vores relation til kunderne og udvider vores tilstedeværelse nationalt – og på sigt også internationalt.

Tidligere har Matinique og Salling åbnet konceptbutikker på Fisketorvet, i Rødovre Centrum og i Bruuns Galleri i Aarhus.

Den nye Matinique Concept Store er at finde i Ringgaden i Kolding Storcenter. Den åbner dørene for modeinteresserede kunder fra hele Trekantområdet fredag den 19. september.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.