Kolding Netavis

Lær om havet og hvordan vi kan passe på det

Elo Christoffersen
Ved Grønninghoved Strand kan besøgende deltage i spændende aktiviteter. Foto: Adam Grønne.

Lær om havet og pas på naturen ved Blå Flags formidlingsdag på Grønninghoved Strand den 2. juli.

Lær om havet og hvordan vi kan passe på det: Danmarks have er udfordret af forurening, iltsvind og tab af levesteder. Men hvordan påvirker vi mennesker egentlig havet – og hvad kan vi gøre for at passe bedre på det? Torsdag den 2. juli inviterer Blå Flag-strandene over hele landet til gratis aktiviteter, hvor børn og voksne kan blive klogere på havets tilstand og vores rolle i at beskytte det. Det oplyser Fritidsrådet i en pressemeddelelse.

Ved Grønninghoved Strand kan besøgende mellem klokken 11 og 13 deltage i spændende aktiviteter som krabbefangst, ture med vandkikkert og undersøgelser af livet under havets overflade. Naturvejledere er til stede på stranden, hvor man også kan låne vaders og rejestryg og få en snak om miljøet i Lillebælt.

Aktiviteterne sætter fokus på, hvordan næringsstoffer, plastik, miljøfremmede stoffer og tab af dyre- og planteliv presser havets økosystemer. Samtidig mindes vi om, at havet er både spisekammer, arbejdsplads og et sted for naturoplevelser.

Blå Flags formidlingsdag foregår ved 13 strande landet over og markerer starten på en sommer fyldt med formidling om vores fælles hav- og kystmiljø. Sæsonen varer frem til 15. september og tæller hundreder af gratis arrangementer.

Blå Flag, der drives af Friluftsrådet i Danmark, arbejder ikke kun for rent badevand og gode faciliteter, men også for bæredygtighed og en bedre forståelse af naturen. Programmet er en del af det internationale miljøarbejde under Foundation for Environmental Education.

Kom og vær med til at lære mere om, hvordan vi sammen kan passe på havet – det livsvigtige blå rum omkring os.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel