Komik og Kaos er et skørt show med Farshad Kholgi og Lukas Birk.
Komik og Kaos: Søndag den 28. september åbner Kolding Teaterforening dørene til et rablende skørt og underholdende show med de to komikere Farshad Kholgi og Lukas Birk. Forestillingen “Komik og Kaos” starter klokken 19.30 på Comwell Kolding Teater.
“Komik og Kaos” er en hylende morsom forestilling, hvor Farshad Kholgi og Lukas Birk tager publikum med på en komisk rutsjebanetur. Her udfordres grænserne for, hvad man må og ikke må gøre grin med. Og der opstår konflikter i et eksplosivt samspil mellem sjov og alvor.
Er komikken blevet kaotisk, eller er det kaos, der skaber grinene? Måske får publikum svaret undervejs i forestillingen. Forbered dig på en tempofyldt, skør og ikke mindst lattervækkende oplevelse.
Forestillingen varer to gange 40 minutter med pause imellem.
Billetter kan købes her.

