Kolding IF tabte 2-6 mod Fortuna Hjørring i den første kamp i A-Liga.
Kolding tabte stort i sæsondebut: Kolding IF’s kvinder tog tirsdag aften mod Fortuna Hjørrig i sæsonens første kamp.
Det blev ikke den bedste start for Kolding – og dog. Kampen næsten kun sat i gang, da der blev dømt straffe til Fortuna Hjørring. Men heldigvis var Koldings nyindkøbte målmand, Ema Aleksic, på pletten. Hun snuppede straffesparket.
Efter et kvarters spil scorede Amalie Lund og bragte dermed Kolding foran med 1-0. I det 22. minut fik Fortuna Hjørring udlignet til 1-1. Blot fem minutter senere blev det til 1-2. Og efter 43 minutters spil bragte udeholdet sig foran med 1-3. Det blev også pausestillingen.
Amalie Lund fik reduceret til 2-3 efter 62 minutters spil. Herefter fik Fortuna Hjørring scoret tre gange – i det 70. minut, 79. minut og 83. minut. Kolding IF tabte 2-6.
Kolding IF er efter første spillerunde i A-Liga på sidstepladsen.
På søndag skal Kolding en tur til Aarhus, hvor de møder AGF.
Se billederne øverst i artiklen…














