Kolding IF tabte 1-2 til OB i Betano Pokalen onsdag aften. Fynboerne er videre til fjerde runde efter mål af Noah Ganaus og Topi Keskinen.
KOLDING: Det endte med pokalexit for Kolding IF, skriver bold.dk.
Onsdag aften fik Kolding IF besøg af OB i Betano Pokalen på eget græs. Superliga-holdet stillede stærkt op med profiler som Rasmus Falk, Fiete Arp og Noah Ganaus.
Det blev til en tæt kamp i Kolding.
OB foran ved pausen i Kolding
OB dominerede første halvleg og kom foran kort før pausen. Fiete Arp sendte et indlæg ind i Kolding-feltet, som Kolding-målmand Adam Danko gav retur på. Noah Ganaus var hurtig over bolden og scorede til 0-1, skriver bold.dk.
Sterling Yateke gav Kolding håb
Anden halvleg var kun lige startet, da Christian Gammelgaard lagde bolden på tværs til Topi Keskinen, der gjorde det til 0-2.
Men Kolding svarede igen. I det 50. minut modtog Sterling Yateke bolden på kanten af OB-feltet og klaskede den ind til 1-2.
Ifølge bold.dk fik Kolding bedre fat efter reduceringen, men OB holdt stand og vandt 2-1. Dermed er OB videre til fjerde runde.




