Målrig søndag i Kolding. Serie 1-kvinderne fra Kolding Boldklub og FC Kolding Nord leverede 10 mål i lokalopgøret. Stillingen var 2-2 ved pausen, inden FC Kolding Nord trak fra og vandt 2-8.
KOLDING: Ti mål i lokalopgøret i Kolding, da Kolding Boldklub søndag klokken 11 tog imod FC Kolding Nord i serie 1 for kvinder.
Første halvleg blev et jævnbyrdigt lokalopgør, hvor kampen bølgede frem og tilbage.
FC Kolding Nord bragte sig først foran, men Kolding Boldklub fik udlignet kort efter. I slutningen af første halvleg kom gæsterne igen foran til 1-2, men igen fik Kolding Boldklub udlignet til pausestillingen 2-2.
Efter pausen fik gæsterne for alvor hul på bylden og scorede fire gange i anden halvleg.
Dermed endte det målrige lokalopgør med 2-8 til FC Kolding Nord, der fører serie 1 suverænt. Kolding Boldklub er i skrivende stund nummer tre i rækken.
Se billederne øverst i artiklen…


















