Skip to main content

Kolding Netavis

Kolding IF styrker offensiven

Elo Christoffersen
Cecilie Byrnak har kontrakt med Kolding IF frem til sommeren 2028. Foto: Kolding IF.

Cecilie Byrnak har fået kontrakt med Kolding IF.

Kolding IF styrker offensiven: Kolding IF har sikret sig den 20-årige angriber Cecilie Byrnak på en kontrakt, der løber til sommeren 2028. Cecilie Byrnak kommer senest fra FC København og har tidligere spillet for FC Nordsjælland. Det skriver Kolding IF i en pressemeddelelse.

Den talentfulde offensivspiller har desuden repræsenteret Danmark på flere ungdomslandshold. Nu bliver hun en vigtig del af Kolding IF’s trup i de kommende sæsoner.

-Jeg er virkelig glad for at være blevet en del af Kolding. Jeg føler, det er det helt rigtige skridt for mig lige nu. Mit indtryk af klubben og miljøet har været super godt fra første dag. Jeg glæder mig til at udvikle mig, udfordre mig selv hver dag og gøre mit bedste for holdet både på og udenfor banen, fortæller Cecilie Byrnak.

Cecilie Byrnak har kontrakt med Kolding IF frem til sommeren 2028. Foto: Kolding IF.

Cheftræner Lasse Skovhøj siger:

-Byrnak er en spiller, vi har kendt længe, og som passer perfekt ind i den profil, vi ønsker. Hun bringer dynamik og direktehed i sit spil, der kan udfordre modstanderne, og hun har en stærk teknisk pakke. Vi ser et stort potentiale i hende, og er sikre på, at vores miljø kan hjælpe med at forløse det. Hun er ambitiøs og er allerede faldet godt til i gruppen.

Der er sæsonstart i A-Liga den 28. juli klokken 19, hvor Kolding hjemme møder Fortuna Hjørring.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.