Skip to main content

Kolding Netavis

Investering i sundhed

Elo Christoffersen
Fra venstre ses: Jonas Kallan Langvad (V), Søren Rasmussen (DF) og Tobias Jørgensen (V). Foto: Frank Cilius.

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), Fovslet/medlem af Senior- og Sundhedsudvalget, Jonas Kallan Langvad (V), Vonsild/medlem af Senior- og Sundhedsudvalget, og Søren Rasmussen (DF), Kolding/formand for Senior- og Sundhedsudvalget.

Kolding Kommunes Sundhedshus er en god og positiv succes. Rigtig mange mennesker har glæde af de gode faciliteter og de meget dygtige medarbejdere. Året rundt bliver mennesker hjulpet, rådgivet og genoptrænet med rigtig gode resultater.

Sundhedscentret er ikke alene en menneskelig succes, det er også virkeligt produktivt og de dygtige medarbejdere er langt mere effektive end deres kolleger i mange andre kommuner.

Det får nu uventede negative konsekvenser, i forbindelse med gennemførelse af sundhedsreformen, hvor nogle opgaver skal overdrages fra Kolding Kommune til Region Syddanmark. For ifølge ministeriets regneark, så skulle opgaverne koste 55.200.000 kr. at løse og de penge skal overføres fra Kolding Kommune til Regionen. Men i virkeligheden udførte Kolding Kommune opgaverne for 40.300.000 kr.

Det betyder at vi løste opgaverne 14.900.000 kr. billigere, end ministeriet ville forvente. Men nu skal vi altså aflevere de 55,2 mio. kr. så mangler vi 14,9 mio. kr.

Både i Venstre og i Dansk Folkeparti ønsker vi at fastholde den høje service og de mange tilbud på Sundhedscentret samt de 14 vente- og aflastningspladser og 16 forebyggelses- og rehabiliteringspladser som beløbet skal finansiere.

Det er mange penge at skulle finde ved budgetforhandlingerne, men vi vil gøres vores allerbedste, for både rent menneskeligt og rent økonomisk er investeringen det hele værd.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: