Læserbrev af Christina Kokkendoff (LA), Kolding / byrådskandidat.
Forestil dig en borger, der efter et langt arbejdsliv mister synet, hørelsen eller evnen til at bevæge sig frit. Et menneske, der hele livet har klaret sig selv, passet sit arbejde og bidraget til samfundet, men som nu får brug for hjælp for at kunne bevare friheden i hverdagen.
Hvis det sker dagen før, personen går på pension, får man hjælp efter Serviceloven, som blandt andet betyder ledsageordning, personlig assistance og støtte til at deltage i hverdagen.
Men sker det dagen efter, folkepensionen træder i kraft, gælder helt andre regler.
Så mister man retten til de samme ydelser og henvises til ældreområdet, hvor hjælpen ofte begrænser sig til rengøring og personlig pleje.
To borgere med præcis samme handicap, men vidt forskellige rettigheder.
Det er urimeligt, ulogisk og helt ude af trit med sund fornuft.
I Liberal Alliance mener vi, at friheden til at leve et selvstændigt liv skal gælde for alle, også for dem, der bliver ramt af et handicap senere i livet.
Et handicap ændrer sig jo ikke, fordi man fylder 67.
Derfor bør retten til støtte følge handicappet, ikke fødselsdatoen.
Samtidig bør vi gøre op med det bureaukratiske system, hvor mennesker bliver skubbet fra den ene paragraf til den anden alt efter alder.
Det er spild af ressourcer, det skaber ulighed, og det undergraver tilliden til systemet. Vi skal hjælpe mennesker efter behov, ikke efter alder.
Det handler ikke om flere penge, men om frihed, retfærdighed og respekt for det enkelte menneske.
