Kolding Netavis

Her er politiets gode råd i sommervarmen

Elo Christoffersen

Sydøstjyllands Politi opfordrer til omtanke og forsigtighed i denne varme periode.

Her er politiets gode råd i sommervarmen: Danmarks Meteorologiske Institut forventer temperaturer over 30 grader flere steder i landet i disse dage. Derfor opfordrer Sydøstjyllands Politi borgerne til at udvise ekstra agtpågivenhed og tage hensyn i sommervarmen.

Politiet opfordrer til omtanke og forsigtighed i den varme periode.

Flere opholder sig udendørs på grund af varme sommeraftener, studenterfester, koncerter og havearrangementer. Politiinspektør Michael Weiss minder om, at varmen kan gøre os uopmærksomme, og at det derfor er vigtigt at passe på sig selv og andre.

Vigtigt at huske:

Efterlad aldrig børn eller dyr i bilen. Temperaturen i en parkeret bil kan blive livsfarlig på meget kort tid, selv med åbne vinduer. Hvis man ser et barn eller dyr i fare i en bil, skal man kontakte politiet på 112 med det samme.

Brug alkohol med omtanke. Især i varmen kan alkohol føre til ulykker og konflikter. Lad være med at køre bil, hvis du har drukket.

Pas på med åben ild. Det tørre vejr øger risikoen for brand i naturen og ved boliger. Sluk altid ild og gløder helt, før du forlader stedet.

Hjælp ældre og sårbare. Tjek ind på naboer, familie og andre, som kan have brug for hjælp i den varme tid – det kan være et opkald, lidt hjælp til indkøb eller et besøg.

Michael Weiss understreger:

-Vi har en stærk tradition for at passe på hinanden i Danmark. Lad os sammen hjælpe hinanden sikkert gennem de varme dage.

Sydøstjyllands Politis gode råd

  • Efterlad aldrig børn eller dyr alene i bilen – heller ikke i få minutter
  • Drik rigeligt med vand, og medbring gerne vand på længere køreture
  • Nyd sommeren med omtanke, og undgå at lade alkohol føre til konflikter eller farlig adfærd
  • Sæt dig aldrig bag rattet, hvis du har drukket alkohol
  • Udvis stor forsigtighed ved brug af grill, bål og anden åben ild
  • Se gerne til ældre familiemedlemmer, naboer og andre, som kan have brug for en hjælpende hånd
  • Ring 112, hvis der opstår en akut situation, hvor mennesker eller dyr er i fare
  • Registration Form

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    og modtog nyheder direkte i din indbakke.

    Tagget med:
    Del denne artikel